Desværre, så sender vi ikke til dit land

se vores shipping destinationer

Vedr. spørgsmål, kontakt venligst vores service center. Vi er på telefonen til kl. 16:00. 70204011

feltet.dk

Ultimate CF SLX 9.0
fem ud af fem Feltet.dk logoer

www.feltet.dk (model 2012)

Til produkt siden »
  • + Udstyrsniveau Pris Samlet indtryk
  • - Der kunne ikke findes noget på dette punkt

Der er ikke nogen anden mulighed end 5 meget velfortjente Feltet.dk logoer til denne cykel.

Indrømmet; det er ikke altid et hårdt liv at være tester…
 
Især ikke, når man få maskiner som denne her op under neglene. Her er tale om en cykel der – i store træk – kører i Pro Touren. Sådanne cykler sætter man sig altid op på med en vis ærefrygt: ”Hvis de drenge kan køre på den, hvordan skulle en simpel motionist fra Midtsjælland så kunne finde noget som helst at sætte fingre på?”
 
Der er altid store forskelle på, hvad de meget gode ryttere kan lide at køre på, og hvad vi almindeligt dødelige foretrækker.
 
Det viste sig meget hurtigt, at det dog ikke lige var tilfældet med denne cykel.
 
Som den stod i min stue, udpakket, var jeg forbløffet over det æstetiske udtryk denne cykel gav. Fra én vinkel er det bare en sort ramme, fra en anden vinkel kan man istedet se firmanavnet smyge sig op af skrårøret. Kommer man helt tæt på, kan man se vævningen i carbonen.
 
Det er en feature der lidt skiller vandene: det ser ærligt talt lidt rodet ud, ja - men man kan se håndværket i udførelsen af cyklen. Jeg kan personligt godt lide det, og jeg synes det er et kvalitetsstempel, at fabrikanten ikke lakerer sig ud af dette.
 
Cyklen har et meget højt udstyrsniveau: fra DA 7900, over Ritchey komponenter, sluttes cyklen af med et sæt af mine (nye) favorithjul: Mavic R-SYS SL (mere om dem senere).
 
Den testede cykel vejede meget tæt på den, af fabrikanten opgivne vægt. Vi har altså her at gøre med en cykel der er under UCI vægtgrænsen – og det er endda uden at man skal helt op i den tunge ende af prisspektret.
 
Bevares, den er ikke billig – men set i forhold til dens direkte konkurrenter, ligger den altså i den meget lave ende.
 
Test:
 
Samlet set giver denne cykel en meget gennemført oplevelse på alle ture.
 
I tests mangler man tit ”noget”, eller ”noget” kunne ændres, for at den passer lige præcis til ens præferencer. Her bevæger man sig så igen ud på lidt tynd is, da præferencer er meget objektive.
 
Jeg har virkeligt prøvet, men det er bare ikke lykkedes mig at finde dette ”noget” på denne her cykel.
 
Jeg har været igennem æstetikken – et punkt jeg sætter meget højt. Det er en flot, og meget gennemført cykel. Folk vender hovedet efter den, og det var ikke uden stolthed jeg trillede rundt på den – og ønskede den ikke kun var til låns.
 
Cyklen er meget gennemført i udstyret, det passer rigtigt godt sammen og komponenterne spiller sammen i en grad jeg ikke har oplevet før.
 
DA 7900 gruppen havde jeg ikke stiftet bekendtskab med før, og det er altså bare en geargruppe der virker! Shimanos næsten symaskine-præcise gearskift gør sig selvfølgelig også gældende for denne gruppe.
 
Gruppen er pæn, og fjernelsen af kablerne fra grebene (som på 7800) har virkeligt gjort meget for gruppens visuelle udtryk.
 
Bremserne har et meget solidt greb om hjulene, og yder den sikkerhed man altid har været vant til fra Shimanos side.
 
Mavic R-SYS SL hjulene fik en (mildest talt) hård medfart, da de i sin tid blev lanceret. Billeder og videoer af egere der eksploderede under selv de letteste ryttere gik verden over.
 
Mavic, der ellers er et meget velrenommeret firma, led et knæk i den periode.
 
De fik dog rettet op på fejlene med hjulene, og efter den tid er nævnte hjulsæt blevet ret højt besunget verden over.
 
Det skal siges, at jeg aldrig har haft problemer med nogen af de nu 6 Mavic hjulsæt jeg selv har ejet igennem årene. Tværtimod har jeg altid været glad for deres hjul, og det kom meget bag på mig, at de fik så store problemer som de gjorde.
 
Disse hjul havde jeg heller aldrig prøvet, men også de var en fantastisk oplevelse. Hjulene giver en helt fantastisk stivhed, og med fare for at udvande et, i forvejen udvandet, udtryk så kører man simpelthen på skinner rundt i svingene på de hjul.
 
Jeg har ikke kunnet vride det mindste flex ud af dem, hverken ved hårde antrit eller når der virkeligt skulle hives i cyklen op af de bakker jeg har forvildet mig ud på.
 
På grund af deres lave profil, er det også et hjulsæt der er meget let kørt. I høj fart kan man godt mangle lidt profil, men det er ikke altid muligt at blæse og have mel i munden på samme tid.
 
På føromtalte bakker mærker man alle de kvaliteter, som denne cykel er bygget med for øje. Letheden og stivheden går op i en højere enhed, og giver en oplevelse af at bakken slet ikke er så slem som den så ud

Kan man så få en cykel i den helt høje ende af spektret for ”kun” 32.000 kroner? Ja, det mener jeg så absolut man kan! Det er en virkeligt gennemført cykel, og både på æstetik og køregenskaber får man i mine øjne langt mere, end man beta