Desværre, så sender vi ikke til dit land

se vores shipping destinationer

Vedr. spørgsmål, kontakt venligst vores service center. Vi er på telefonen til kl. 16:00. 70204011

PROJECT 0.05

UDVIKLET MED NATUREN

Hans Christian Smolik har været i gang igen!. I løbet af de sidste måneder har han brugt utallige timer på sit værksted for at kunne præsentere hans nyeste projekt på EuroBike messen. Navnet på projektet er " Project 0.05 ". Mange vil måske spørge... hvorfor 0.05 ?.

Hovedparten af de opfindelser og den udvikling menneskeheden har tilvejebragt har oprindelse i naturen... eksempelvis enkelthed og perfektion i struktur og funktionalitet. Udfra denne synsvinkel er der opstået en helt ny videnskab, som bruger den naturlige biologi til hjælp når der designes moderne konstruktioner.

Inspirationen til Project 0.05 stammer fra regndråben, der med en cw-værdi på 0,05 er ideel model for bionisk udvikling. Moderne fly vinger har til sammenligning en cw værdi på 0,08.

Hvor de sidste to projekter var baseret på en modificeret F10 serieproduceret ramme, er fundamentet for dette projekt en helt igennem håndlavet carbon ramme. Selv om aerodynamikken har været i højsædet mht. rammedesign, har Smolik bevidst overholdt UCI regulativets restriktioner.

Den ide han arbejdede udfra var at en regndråbes profil, grundet dens form har en vindmodstand 2 til 4 gange mindre end et sammenlignelig rundt rør. Dette kan dog i praksis kun udnyttes indenfor visse grænser. Mens en dråbeprofil kan drage fuld nytte af disse fordele når luftstrømmen rammer den optimalt, kan luftstrømmen virke bremsende vil den rammer emnet fra en uheldig vinkel. Det der faktisk er mere vigtigt en rammeprofilen er, at så mange komponenter som muligt ikke påvirkes af luftstrømmen.

De opadrettede kædestag og bagstag der møder sadelrøret 25 cm under overrørets hæftning bevirker at baggaflens front profil mindsket markant, Det lave kronrør giver ligeledes mindst muligt vindmodstand. For at opnå dette uden at afvige fra 1 1/8 headset standarden, har Smolik udviklet lejer med en udvendig diameter på kun 38 mm.

Selv om brugen af carbon til ramme bygning giver meget frihed mht. til udformningen, ligger det meste af udviklingen i konstruktionen af en aerodynamisk cykel faktisk i komponenterne. For at opnå det optimale resultat, har Smolik gået i helt nye retninger og ignoreret konventionel tankegang, præcis som har gjort tidligere, da han præsenterede den første cykel med to fuldt hydrauliske skivebremser.

Bremser monteret på indersiden af forgaflens ben og carbon inddækning på klingerne.
Sadelrør sammenføjet med kædestag og overrør, modificeret bagskifter.
Bagbremserne er integreret i kædestagene og styret indeholder et integreret drikkesystem.

En hydraulisk bremse står også for deaccelerationen i dette nyeste projekt. Ved første blik lægger man ikke mærke til det, men ved nærmere inspektion opdager man at bremsecylinderne sidder inde i forgaffel benene, samt i bagstagene.

Rytteren ser kun de special lavede Smolik carbon bremsegreb. De aktiverer stemplet der presser bremseklodsen mod fælgen og mod den anden bremseklods på modsatte side. Smolik har bevidst besluttet at bruge en bremse uden slave stempel, da det ville have krævet yderlige et bremsekabel.

Dette alternativ er muligt da de nutidige hjul tillader nogle få millimeters afbøjning uden at kompromittere kørekomforten. Dette betød yderligere at vægten på bremserne kunne reduceres til kun 60g. Det er ikke kun selve bremserne der praktisk talt er usynlige på denne Canyon prototype, det samme er gældende for bremse- og gearkabler. De føres sammen frem til kronrøret, forsvinder og dukker først op igen ved de modificerede gearskiftere. De ændrede vinkler på forskifteren gør at den typiske bue kablet plejer at have, her kan undværes. Forskifterens hæftning er ligeledes gemt bag en dækplade for at opnå en forbedret aerodynamik.

For at minimere luftstrømmen mest muligt, er det serieproducerede Campagnolo kranksæt belagt med et carbonlag

Hvis man ser på tidskørsler historisk set, kunne Greg Lemond delvis takke sit hemmelige våben for hans Tour de France sejr i 1986 - et aero styr ( tristyr ). I dag findes aero styr i utallige udformninger, så det ville have været let bare at udstyre denne cykel med et af disse. Men da Smolik ikke var tilfreds med denne allerede brugte teknologi, begyndte han endnu et projekt, der meget vel kan starte en ny trend. Ved at integrere styr og drikkesystem i en samlet enhed har han på én gang løst to problemer, der indtil nu kun har haft lidt opmærksomhed.

De fleste almindelige drikkesystemer, selv dem der er monteret på styret er ikke konstrueret med henblik på aerodynamik. Ydermere må rytteren sidde oprejst for at kunne nå en flaske monteret på rammen, og derfor forlade den optimale siddeposition. Derfor har Smolik konstrueret en integreret styr / frempind kombination der vejer præcis 250g.

Det næste skridt er at laminere en regndråbe formet beholder med en kapacitet på 0,75 l. på undersiden af styret. Rytterne kan nu uden problemer få forfriskninger gennem et sugerør. Efter løbet kan beholderen afmonteres, så der er ikke problemer med rengøringen.

Project 0.05 viser igen, at man hos Canyon ignorerer traditionel tænkning for til stadighed at fremme udviklingen af moderne racer- og mountainbike cykler.

Hans-Christian Smolik fastholder sit ry i cykelverdenen som "den største udvikler indenfor cykling" med sit " Project 0.05 ". Gennem årene har han stået for utallige løsninger og opfindelser, og han har altid haft modet til at gå i nye retninger. Denne nye retning er 0.05 projektet.