jun. 1, 2021 Canyon.com
jun. 1, 2021 Canyon.com

Sådan cykler du længere

At cykle længere handler i bund og grund om udholdenhed, men det tager tid, energi og forberedelse. Vi har talt med to Canyon ryttere, der er eksperter på området: Emily Chappell og James Hayden.

Sådan cykler du længere Sådan cykler du længere

Alle ryttere husker deres første 100 km og events som Rapha Women's 100 har opfordret mange ryttere til at udfordre sig selv årligt. At vide at dine ben og din vilje har ført dig igennem så lang en distance, sikrer dig en følelse af tilfredshed, som du ikke finder mange andre steder. Hvis du endnu ikke har brugt mere end et par timer i sadlen, skal du ikke lade dig skræmme. At cykle langt kræver ikke blot udholdenhed, men også taktik og planlægning.

Langdistanceryttere kræver meget udholdenhed opbygget over en længere periode på uger, måneder eller måske år for ultra-langdistanceryttere. Den bedste metode at øge din udholdenhed på er den, der virker for dig. Alle er forskellige, så det er klogt at finde ud af hvad, der fungerer for dig og udvikle dig i dit eget tempo.

Hvis der er to ryttere, der ved mere om langdistance cykling end andre, så er det Emily Chappell og James Hayden. Begge ryttere har vundet Transcontinental Bike Race, der er et 4000 km løb igennem Europa. Mens Emily fortsat cykler overvejende de lange, landevejs distancer, har James givet sig i kraft med langdistance mountainbiking og gravelracing. Vi har spurgt begge ryttere efter deres råd til hvordan, du kan cykle langt på din cykel.

Hvad er langdistancecykling?

Definitionen af en langdistance cykelrytter er stadig åben for diskussion. Definitionen af en lang distance er forskellig fra person til person. I denne artikel refererer vi til distancer længere end 100 km.

At cykle lange distancer Tag ikke en større bid, end du kan tygge. Opbyg din distance over flere uger.

Sådan øger du din distance:

Ingen ryttere går fra 0 til 100 + kilometer over natten. Lige som alt andet kræver det træning, forsøg og tid. Emily Chappells mange kilometer gør hende til en sand ekspert inden for emnet, og hun har givet os nogle få råd omkring langdistance cykling, der har ført hende til tops i cykelverdenen.

Opbyg den gradvist

De mest ambitiøse projekter starter i det små, og langdistance cykling er en af dem. Hvis du ved, at du nemt kan cykle 70 km, så prøv at tilføje ekstra 10 km til denne distance over et par uger.

"Jeg prøver altid at cykle længere og længere fra hjemmet for at se flere vidunderlige lokationer og ruter," fortæller James Hayden, der efterlever præcist dette i hans nye nabolag i Girona, Spanien.

Efter vintermånederne er det en god ide at starte stille og roligt ud for at mærke din nuværende form. Som dagene bliver lysere bliver det også nemmere at cykle længere. Tilmeld dig cykelevents både løb og festivaller og se eventuelt efter din lokal Audax klub. Audax er en form for ultra-langdistance cykling - en disciplin, der går langt tilbage og som er kendt for sine traditioner over hele verden.

“Et super langt mål(200 km, 300 km, 400 km, 600 km på en sæson eller et år) er en god måde at skabe delmål igennem sæsonnen,” fortæller Emily. “Jeg kan også godt lide at lave aftaler med familie eller venner, der bor langt væk.”

Forbered dig

En af de fejl, der er nemmest at begå, er at give den lidt for meget gas på første del af din cykeltur for så at miste kræfterne halvvejs grundet det for hurtige tempo. Vi har alle skullet lære det på den hårde måde, men du kan undgå at lave denne fejl, når du starter.

Hvis du planlægger at cykle i 8 timer så vær sikker på, at du har noget energi tilbage til senere på dagen. Det er nemt at starte for hårdt ud for at følge med andre i begyndelsen af et løb, men hvis du fokuserer på dig selv og holder dig inden for din komfortzone i hvertfald i første halvdel af løbet, kan du presse dig selv på den sidste del af ruten, når du ved, at du er ved at være i mål.

"Jeg har opdaget (over mange år og flere tusinde af kilometer), at jeg cykler bedst om morgenen, mens jeg sænker farten om eftermiddagen og så sætter farten op igen efter solnedgang," fortæller Emily, mens hun indrømmer, at det er nemmere at cykle alene, så du ikke har andre, du kommer til at sammenligne dig med. "Prøv at fokusere på det store billede for at måle din daglige udvikling frem for at måle dig selv med andre i øjeblikket," tilføjer hun.

Cykel med venner med samme tilgang

At cykle langt betyder, at du er hjemmefra i mange timer eller i flere dage i træk. Nogen ryttere foretrækker at cykle alene, men for andre er det en motivationsfaktor at have selskab, når det bliver hårdt.

"Det gør en stor forskel at cykle sammen med andre, der ved, hvordan du har det," konkluderer Emily. Hun påpeger at disse personer kan findes både i virkeligheden og i dine tanker, hvor hun uddyber det sidste: "Jeg kalder dette mit usynlige felt, og når en cykeltur bliver virkelig hård, forestiller jeg mig nogle gange, at de cykler omkring mig eller foran mig for at tage vindmodstanden. Dette er en af grundene til, at de sociale medier kan være så stor en livlinje på lange ture - det hjælper dig til at føle dig mindre alene."

At finde andre, der har samme mål som dig, vil hjælpe dig godt på vej til at nå dine mål om lange cykeldistancer.

Planlæg din rute

Når du cykler meget langt, kommer du ofte ud for at nå områder, som du ikke har cykler i før, men dette er ikke en dårlig ting. "For mig bliver nogle cykelture hurtigere overstået, når jeg cykler steder, jeg ikke har set før, da mine sanser distraheres," forklarer James og henviser til den konstante summen ved at møde nye mennesker og steder. "Hav forberedt dig godt hjemmefra: led efter nye, spændende områder og undersøg terrænet, tilgængelige services samt potentielt vejrskifte," råder han.

Emily er enig i meget af dette, men påpeger også, at de forskellige events vil afgøre din rute. "Hvis det er et løb, ønsker du den korteste, fladeste rute mellem A og B. Hvis du selv er ude for oplevelserne, vil jeg anbefale at have god tid til at tage på afveje og mindre veje," foreslår hun. "Mine bedste oplevelser har altid været dem, jeg ikke havde planlagt!"

Apps som Strava, Ride With GPS, Komoot og Epic Ride Weather er nødvendige for ryttere, der planlægger deres næste store udflugt.

At cykle lange distancer

Det skal du spise under en lang cykeltur

Det kommer ikke som nogen overraskelse, at lange distancer kræver det rette brændstof til at holde dig igang. Hvis du ikke giver din krop den mængde energi, den skal bruge, vil du ramme 'væggen', som man siger. Dette opstår, når din krop oplever for lavt blodsukker.

Det vigtigste aspekt af ernæringen er at finde ud af, hvad der fungerer bedst for dig. Ikke to ryttere er ens, og det, der virker for andre, behøver ikke virke for dig. At spise i løbet af en mange timer lang cykeltur kan udsætte din krop for meget stress, så det er vigtigt at afprøve forskellige madvarer på forskellige tidspunkter af cykelturen.

Kulhydrater, fedt samt proteiner udfylder alle en plads i menneskers diæt, men det er meget forskelligt, hvad du har lyst til, når du cykler rigtig langt. Det er vigtigt, at du husker at drikke en masse. Det er ikke blot afgørende for din sundhed, men det holder dig også mere frisk, når du bliver træt.

At cykle lange distancer Din krop er din motor - tilpas din ernæring herefter.

Det skal du cykle i på en lang cykeltur

Komfort bør være højt på din ønskeliste, når du cykler langt. Hvis du ikke er komfortabel på din cykel, vil det hurtigt blive rigtig surt. Det kan godt tage lidt tid at vende sig til forskelligt udstyr samt finde ud af, hvad der fungerer bedst for dig.

"Undersøgelse og gode råd vil kun få dig så langt, da menneskers anatomi og cykelstil er forskellig," forklarer Emily. Hun påpeger at indendørstræning på en hometrainer kan gøre underværker for din form, men til afprøvning af udstyr foretrækker hun udendørstræning. "Du er nødt til at afprøve dit udstyr i alle slags forhold, særligt de dårlige. Som en generel regel sætter jeg mig selv den deadline, at jeg skal have taget beslutningen om nyt udstyr en måned inden mit næste løb," fortæller hun.

Vigtigt udstyr, der skal testet til langdistance cykling inkluderer cykelsko, bibshorts, handsker samt overtøj såsom jerseys, base layer, veste og jakker. Find ud af hvad, der er komfortabelt for dig i forhold til kombination af udstyr, der kan holde til regn, sol og alt derimellem.

Det skal du medbringe på en lang cykeltur

Ligesom en normal cykeltur bør du medbringe værktøj og reserveudstyr, der inkluderer en eller to reserveslanger, en pumpe samt dækjern. Hvis du cykler ind i mere vildt terræn, er det også en god ide med et ekstra geardrop samt et par eger, da disse kan blive afgørende. Du har brug for et multiværktøj samt en nøgle til egerne til reparation i siden af vejen. Et andet brugbart værktøj er en chainbreaker (er nogle gange inkluderet i multiværktøjet) samt et par kædelink. Ødelagte kæder ses ofte specielt ved off-road cykling, så bliv ikke fanget uden.

Hvis du er ude at cykle hele dagen eller længere, er batterier eller de rette kabler brugbare til at oplade dine lygter, GPS eller mobil. Det sidste, du ønsker, er at være fanget i mørket med en død mobil! Du kan nemt pakke disse nødvendigheder i en cykeltaske på rammen, så du nemt kan komme til det, men det er en god ide at pakke dine elektriske enheder i en vandtæt taske, så du er forberedt, hvis vejret pludselig skulle ændre sig.

Endeligt kan et kreditkort være brugbart til at få dig ud af uheldige situationer. Pak det separat fra dine andre penge, hvis du skulle miste din pung eller få den stjålet.

At cykle lange distancer Udstyr dig selv med alt, du skal bruge på turen.

De bedste cykler til langdistanceture

Afhængig af terrænet er den bedste cykel også den mest komfortable. Typisk er geometrien på endurancecykler mere afslappet og mindre aggressiv end på andre landevejscykler. Cykler, som vores Endurace, er designet til at kunne klare lange distancer på landevejen takket være en let ramme og en ergonomisk køreposition.

Til lange, off-road ture er Grizl det oplagte valg til flere hundrede kilometer i blandet terræn. Den er designet til at kunne bære al din oppakning og er super pålidelig, når du sætter ud på off-road eventyr.

James Hayden cykler på en Exceed mountainbike til lange ture igennem hårdt, stenet terræn som ved Silk Road Mountain Race, Atlas Mountain Race og ved træning.

Hvor vil din cykel føre dig hen?

Nu ved du alt, du har brug for at vide, så er det bare at komme ud af døren og mod solnedgangen. Hvilket langt eventyr vil du tage os med på? Sørg for at tag os på dine fotos på Instagram!

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, accepterer du vores Data Beskyttelses Statement .

Hjalp denne artikel?

Mange tak for din feedback

Relaterede Historier

okt. 7, 2020
At køre på en aerodynamisk cykel er den mest lige og hurtigste vej til at blive hurtigere, men hvad kan ellers optimere din aerodynamik?
okt. 8, 2020
Udviklingen af den nye Aeroad var et af de mest resource-krævende udviklingsprojekter, som Canyon nogensinde har kastet sig ud i.
apr. 17, 2024
En rengjort cykel holder længere og performer bedre. Med lidt vedligehold og omsorg kan du nemt holde din cykel i god stand. Denne guide fortæller dig hvordan.
jul. 13, 2023
At købe din første elektriske mountainbike kan være overvældende med de mange forskellige modeller tilgængelige. Vores købeguide indeholder alt, du skal bruge til at hjælpe dig vælge hvilken Canyon e-mtb, der er den rette for dig.
Indhold indlæses
Loading animation image