Image

Grand Canyon CF SL 8.9 Oneby

Cykel-motion Danmark

Konkurrancecykel til fornuftige penge.

Efter de første tråd I pedalerne måtte jeg lige kigge ned for, at se om jeg sad på den rigtige cykel - det gjorde jeg. Det lette, stive stel sikrer en direkte kraftoverførring, som, kombineret med 29 tommer hjulene, får cyklen til at accelerere som en mindre raket. Ude i skoven på de små stier viser cykel, at den fint kan leve op til de løfter, Canyon giver. Selv om de store hjul tit kan være vanskelige at få rundt i de snævre kurver, er det ikke noget man mærker på denne model. Cyklen kommer nemt rundt i de skarpeste hjørner, hvorefter et par kraftige tråd i pedalerne hurtigt får den op i fart igen. På stigningerne sikrer en god vægtfordeling, at man kan sidde ned hele vejen op, forhjulet bliver på underlaget, så man kan styre, og vægten bevares på baghjulet, så man ikke mister vejgrebet. Det stive bagstel, der er med til at sikre de gode køreegenskaber, har dog også en bagdel. Ved høj fart over ujævnt underlag danser baghjulet en smule, men den komfort Canyon har bygget ind i stellet gør, at det ikke bliver uudholdeligt, og at man stadig har kontrol over dyret.

Cyklens komponenter har i testperioden virket upåklageligt, især forgaflen har været med til at højne køreglæden. Gearene, SCRAM's 1x11, fungerer godt, og med den manglende forskifter er det et dejligt simpelt system.

Grand Canyon CF SL 8.9 Oneby er Canyons bud på en konkurrancecykel, men til en pris, hvor mange kan være med.

Cykel-Motion